onsdag den 5. september 2007

Odeo Studio og Færdig

Odeo Studio har jeg sprunget over og er gået direkte i mål.
Jeg har gennemført alle øvelserne herhjemme om aftenen med min mand som støttepædagog - ellers var jeg aldrig kommet så langt.....så nu skal vi fejre det med en kæmpe skål slik og en lille sambuca!
Jeg har det som om, at jeg på en eksotisk stillehavsø har stået foran et strålende buffet-bord fyldt med eksotiske lækkerier såsom abehjerner i flødesovs, snaps med egen orm osv.:
Fint at smage - og så har man prøvet det, men det er ikke givet, at man gør det igen en anden gang.
Jeg synes, at alle 23 ting har været sjove at "opdage" og snuse lidt til - og jeg har virkelig fået udvidet min IT-horisont, men da det er meget fjernt fra mit arbejdsfelt og mit private forbrug af den digitale verden, var jeg aldrig kommet igennem hele forløbet uden en meget tålmodig bisidder.
Men tak for mp3-afspilleren, gode opkvikkende oplæg - ja "godt samarbejde"!

2 kommentarer:

Astrids blog sagde ...

Jeg har altid vidst at du havde en meget teoretisk tilgang til kogekunsten - men helt ærligt - hvor får den syge ide om 'abehjerne i flødesovs' fra! Godt du har din helt egen støttepædagog til edb og madlavning!!
og tillykke med at du nu er i mål -godt du ikke mistede appetiten undervejs!!

Bente Jensen sagde ...

Jeg blev lige som Astrid lidt betænkelig, men forhåbentlig er det kun en tanke. Jeg har været glsd for din blog, kunne altid bringe et smil frem, så tak fordi du har gidet lege med os :-)